MidtJysk BoligService- Din rengøringspartner i Herning, Ikast, Brande & Silkeborg
Med mere end 25 års erfaring!
Med mere end 25 års erfaring indenfor rengøring og vinduespudsning, tør vi godt garantere et rent resultat hver gang!
Hos os er kunden altid i centrum, vi vægter derfor den personlige kontakt højt. For at sikre den bedste service, arbejder vi efter 3 nøgleord: Kvalitet, stabilitet og loyalitet. Vi garantere, at du altid får den bedste service, der er baseret på stor faglig ekspertise og effektivitet.
- 25+ års erfaring: Professionel rengøring i Herning, Ikast, Brande & Silkeborg.
- Få tiden tilbage: Slip for rengøringsstress – vælg ugentlig, hver 2. eller 4. uge.
- Høj stabilitet: En aftale er en aftale, og vi møder altid op som aftalt.
-
Fast rengøringsassistent: Samme kendte og udvalgte ansigt i dit hjem hver gang.
-
110 % forsikret: Fuld dækning og diskretion med respekt for dine rammer.
HANDELSBETINGELSER
- Generelle handelsbetingelser
1.1 Anvendelsesområde
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser leveret af MidtJysk BoligService CVR 42135186 (“Virksomheden”), medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne.
1.2 Tilbud og aftaleindgåelse
Tilbud afgivet af Virksomheden er gyldige i 30 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
En aftale anses for indgået, når kunden skriftligt eller mundtligt har accepteret tilbuddet.
1.3 Priser og betaling
Alle priser fremgår af Virksomhedens gældende prisliste eller det fremsendte tilbud.
Medmindre andet er aftalt, forfalder fakturaer til betaling 5 dage fra fakturadato.
Ved forsinket betaling er Virksomheden berettiget til at opkræve renter og gebyrer i henhold til gældende lovgivning.
Virksomheden forbeholder sig retten til at kræve forudbetaling ved særlige opgaver.
1.4 Aftalens gyldighed
Aftalen er gældende fra kundens accept af tilbuddet og fortsætter indtil opgaven er afsluttet eller aftalen opsiges i henhold til de gældende vilkår.
1.5 Adgangsforhold
Kunden er ansvarlig for at sikre fri og sikker adgang til de områder, hvor arbejdet skal udføres.
Hvis Virksomheden møder forgæves på grund af manglende adgang, forbeholder Virksomheden sig retten til at opkræve betaling svarende til det aftalte besøg.
Kunden skal oplyse om eventuelle alarmanlæg, adgangskoder, nøgleordninger eller særlige adgangsforhold inden arbejdets påbegyndelse.
1.6 Afbestilling
Afbestilling skal ske inden for de frister, der er angivet under den pågældende ydelse.
Ved for sen afbestilling forbeholder Virksomheden sig retten til at opkræve hele eller dele af den aftalte pris.
1.7 Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal fremsættes skriftligt uden unødigt ophold.
Medmindre andet fremgår af den konkrete ydelse, skal reklamation ske senest 48 timer efter arbejdets udførelse.
Virksomheden skal gives mulighed for at afhjælpe eventuelle mangler inden for rimelig tid.
1.8 Forsikring
Virksomheden er ansvarsforsikret i henhold til gældende regler.
Eventuelle erstatningskrav behandles i henhold til forsikringsselskabets gældende vilkår.
1.9 Ansvar og skader
Kundens oplysningspligt
Virksomheden er ansvarlig for skader, der dokumenterbart skyldes fejl eller forsømmelser begået af Virksomhedens medarbejdere under udførelsen af arbejdet.
Kunden er forpligtet til inden arbejdets påbegyndelse at oplyse om særlige forhold ved boligen eller virksomheden, som kan have betydning for rengøringsarbejdet. Dette omfatter blandt andet skrøbelige genstande, sarte overflader, specialmaterialer eller installationer, der kræver særlig behandling eller særlige rengøringsmidler.
Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for skader på forhold, som kunden ikke har oplyst om på forhånd, herunder men ikke begrænset til:
- Marmor-, kalksten- eller naturstensfliser.
- Sarte eller specialbehandlede overflader.
- Armaturer, blandingsbatterier eller belægninger, som er følsomme over for rengøringsmidler.
- Messing-, kobber- eller bronzebelægninger.
- Voksbehandlede eller oliebehandlede gulve og overflader.
- Løse fliser, fuger eller bordplader med skjulte fejl eller mangler.
- Ældre eller slidte installationer.
- Skrøbelige genstande såsom glasdekorationer, porcelæn, antikviteter, kunstværker, designmøbler, elektronik eller lignende værdigenstande.
Materialer, overflader og særlige genstande
Virksomheden er endvidere ikke ansvarlig for skader, misfarvninger, ætninger, ridser eller andre ændringer af overflader og materialer, der opstår som følge af materialernes naturlige reaktion på almindelige og branchegodkendte rengøringsmidler eller rengøringsmetoder, når kunden ikke på forhånd har oplyst om særlige rengøringsanvisninger.
Dette gælder eksempelvis marmor, natursten, kalkholdige overflader, specialbehandlede gulve, sarte armaturer, messing-, kobber- eller bronzebelægninger, solfilm, voksbehandlede overflader samt andre materialer, der kræver særlige rengøringsmidler eller rengøringsmetoder.
Virksomheden anbefaler, at særligt værdifulde eller skrøbelige genstande fjernes eller sikres af kunden inden arbejdets udførelse.
Anmeldelse og ansvarsbegrænsning
Eventuelle skader skal anmeldes skriftligt senest 48 timer efter, at skaden er konstateret.
Virksomhedens ansvar er begrænset til direkte tab og omfatter ikke indirekte tab, driftstab, avancetab eller følgeskader.
Virksomhedens samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige værdien af den konkrete opgave, som skaden relaterer sig til, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
1.11 Fortrolighed
Virksomheden behandler alle oplysninger om kunder, boliger, virksomheder, adgangskoder, alarmkoder og øvrige fortrolige oplysninger fortroligt.
Oplysninger videregives ikke til tredjemand, medmindre det kræves ved lov.
1.10 Persondata
Virksomheden behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Personoplysninger anvendes alene til administration af kundeforholdet samt levering af de aftalte ydelser.
1.12 Force majeure
Virksomheden er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftalen som følge af forhold uden for Virksomhedens kontrol, herunder sygdom, strejke, lockout, ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer, myndighedspåbud eller lignende.
1.13 Prisregulering
Virksomheden forbeholder sig retten til én gang årligt at regulere priserne med mindst 5 %.
Derudover kan ekstraordinære prisjusteringer foretages ved væsentlige stigninger i lønninger, transportomkostninger, materialer, forsikringer, afgifter eller øvrige driftsomkostninger.
1.14 Tvister
Enhver tvist mellem parterne afgøres efter dansk ret ved Virksomhedens hjemting, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.
- Privatrengøring
2.1 Aftalens gyldighed
Løbende rengøringsaftaler fortsætter indtil de opsiges af en af parterne.
2.2 Opsigelse
Aftalen kan opsiges af begge parter med løbende måned plus 30 dages skriftligt varsel.
Opsigelsen skal fremsendes skriftligt via e-mail eller anden skriftlig kommunikationsform, som kan dokumenteres.
Virksomheden forbeholder sig retten til at fakturere for alle planlagte og aftalte rengøringsydelser, der falder inden for opsigelsesperioden.
Såfremt kunden vælger at aflyse eller undlade planlagte rengøringsbesøg i opsigelsesperioden, anses dette ikke som en forkortelse af opsigelsesvarslet, og Virksomheden er fortsat berettiget til betaling for de planlagte ydelser.
Eventuelle udeståender, tillægsydelser eller ekstraarbejder udført inden aftalens ophør vil blive faktureret særskilt og forfalder til betaling i henhold til Virksomhedens almindelige betalingsbetingelser.
2.3 Afbestilling
Afbestilling skal ske senest 24 timer før det aftalte besøg.
Ved senere afbestilling kan der opkræves op til 100 % af den aftalte pris.
2.4 Betaling
Betaling sker efter udført arbejde eller i henhold til den aftalte faktureringsordning.
2.5 Reklamation
Eventuelle reklamationer skal fremsættes senest 48 timer efter arbejdets udførelse, medmindre andet er aftalt skriftligt.
- Erhvervsrengøring
3.1 Aftalens gyldighed
Erhvervsaftaler løber som udgangspunkt for 1 år og fornyes automatisk.
3.2 Opsigelse
Opsigelse af aftalen skal ske skriftligt med 3 måneders varsel til udgangen af aftalen.
3.3 Afbestilling
Afbestilling af ekstraopgaver skal ske senest 48 timer før planlagt udførelse.
3.4 Betaling
Fakturering sker som udgangspunkt månedligt bagud.
3.5 Reklamation
Eventuelle reklamationer skal fremsættes senest 48 timer efter arbejdets udførelse, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3.6 Kontaktperson
Kunden skal udpege en kontaktperson med bemyndigelse til at træffe beslutninger vedrørende samarbejdet.
3.7 Adgang og sikkerhed
Kunden skal oplyse om relevante sikkerhedsprocedurer, adgangsforhold, alarmanlæg og øvrige forhold, som kan påvirke arbejdets udførelse.
4. Flytterengøring
4.1 Omfang og adgangsforhold
Flytterengøring udføres efter det aftalte tilbud og omfatter alene de aftalte områder. Boligen skal være tømt for inventar og personlige ejendele, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Kunden skal sikre fri og sikker adgang til de områder, hvor flytterengøringen skal udføres.
4.2 Afbestilling
Afbestilling skal ske senest 72 timer før den aftalte dato.
Ved senere afbestilling kan Virksomheden opkræve op til 50 % af den aftalte pris.
4.3 Betaling
Prisen fastsættes ud fra boligens størrelse, stand og det aftalte omfang, og betaling forfalder ved arbejdets afslutning eller i henhold til fremsendt faktura.
4.4 Reklamation
Eventuelle reklamationer skal fremsættes inden for 24 timer efter arbejdets afslutning.
- Vinduespudsning
5.1 Omfang
Vinduespudsning udføres på de aftalte vinduer og glaspartier.
5.2 Adgangsforhold
Kunden skal sikre fri og sikker adgang til de vinduer, der skal pudses.
Såfremt adgang ikke kan opnås ved ankomst, forbeholder Virksomheden sig retten til at opkræve den fulde pris for besøget.
5.3 Vejrforhold
Virksomheden forbeholder sig retten til at flytte eller udsætte aftaler ved vejrforhold, der kan påvirke kvalitet eller sikkerhed.
5.4 Afbestilling
Afbestilling skal ske senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved senere afbestilling kan den fulde pris opkræves.
5.5 Reklamation
Reklamation vedrørende vinduespudsning skal fremsættes inden for 24 timer efter arbejdets udførelse.
5.6 Betaling
Betaling sker efter udført arbejde eller i henhold til den aftalte faktureringsordning.
Vil du have et godt tilbud?
Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt!
Telefontider
- Man – Fre 08:00 – 20:00
- Lør-Søn 08:00 – 16:00
